|
To-ji-bi's standard schnauzer
Sort
Vi har haft hund siden 1978 og i
august 95 fik vi vores første schnauzer, en p/s han. Da han var færdig
med lømmelalderen, blev han lidt kedelig og vi fik en sort han. Derefter
har vi hele tiden haft liv i huset.
Da vi mistede vores p/s han,
forsatte vi med de sorte schnauzer. I maj 2000 fik vi vores første tæve,
som har klaret det aldeles udmærket på udstillinger og som fik
sit første kuld hvalpe i juni 2002.
Hundene er vores store hobby, så da tæven
skulle have hvalpe og vi skulle finde på et kennel navn, valgte vi et
lidt utraditionel, ud fra vores to drenge og vores plejedatter, som
hedder Tomas, Jimmi og Bianca.
To-ji-bi
Vi har ”kun” haft få
kuld hvalpe, men har fra start sat kvaliteten højt, især på temperament, da
velfungerende hunde i hverdagen, er det primære.
Hundene er en stor del af
familien (måske lidt for meget efter venners mening) og de færdes altid,
hvor vi befinder os, vi bruger meget af vores fritid/ferie på at udstille,
både i ind- og udlandet.
I maj 2008 fik vi endnu en sort schnauzer, men denne gang en dværgschnauzer - Chili.
Selv om dværgschnauzeren er en lille hund, så er der tale om en stor hund i en lille krop.
Chili har allerede gjort sig godt bemærket på udstillinger.
|